Brurabåtforliset i 1848

14. november 1848 var et brudefølge på 22 personer på vei hjem fra Hemne kirke. Utenfor Kjerknesset i Stokkaunet, om lag 8 nautiske mil fra Kyrksæterøra, skal båten ha kullseilt, og 19 personer omkom. Deriblant brudeparet. Brudeparet var Helene Jørgensdatter, fra Mjønes, og Garbiel Gabrielsen Slørdal.

I avisen ”Den Frimodige” sto følgende tekst 7. desember 1848: 

”Hevne i november 1848. 
    Den 14. d.m. tildrog sig den sørgelige begivenhed i Hevne præstegjeld at et brudepar, tillige med 17 andre personer omkom paa hjemveien fra Hevne hovedkirke. Af de forulykede vare, foruden brudeparet, 5 gaardmænd, 2 kaarmænd, 1 inderst og 1 arbeidsmand fra Trondhjem der alle vare familieforsørgere; 1 gaardmandskone hvis mand blev reddet, 2 unge gaardsmands-sønner og 5 piger, af hvilke 3 ukonfirmerede, og den ene af disse tillige brudens eneste søster, saa at brudens agtværdige foreldre gaardmand Jørgen Torgersen Mjønes og hustru Elen Olsdatter ved denne sørgelige tildragelse blev berøvede deres 2de gjenlevende døtre av 7 barn, hvorved Gud havde velsignet deres ægteskab. Brændevin, som har foraarsaget saa mang en ulykke baade paa land og søe var dog ikke aarsag til denne ulykkelige og sørgelige begivenhed, da ikke et eneste menneske var beruset, men maaske uforsiktighed, da man, uagtet det var tæmmelig mørkt – klokken var omtrent 6 ½ om aftenen – og desuden snee-byger, men dog spage, havde seilet oppe og det paa et sted i Hevnefjorden som er udsat for kastevinde; thi en saadan faldt plutselig i seilet og krængede øyeblikkelig baaden saa meget over at den fyldtes med vand og gikk om. Af de 22 mennesker, som vare paa brudebaaden, bleve ikkuns 3 mandspersoner reddede af gaardmand Johan Stokkaunet, og hans kone, der havde hørt nødsraabet og vare saa snart som mulight ilede til hjelp; men hvis ikke en deel af brudefølget, som var paa en anden baad, havde reist forut for brudebaaden vare visselig mange flere blevne reddede”. 

Brudekrona som ble brukt av Helene Jørgensdatter kom fra Holla, og eier var Thomas Lossius. Brudekrona skal ha gått ned med båten. Av de omkomne i forliset ble kun fem funnet og begravet. 14 personer ble igjen i sjøen. 

Ønsker du å lese mer om ”Brudeferden i Hemne”, så finner du historien i Årbok for Fosen 1991. Historien er også nevnt i årsskrift for Fosen historielag 1948 og er nedført av Markus Doran Wessel. I tillegg er det utgitt en egen bok ”Brurabåtforliset 1848” skrevet av Jostein Selnes og Idar Klungervik.

Visa om brurabåtforliset

I bryllupshuset var det glæde, og
alt var udi Fred og Ro,
De som i Ægtestand skal træde,
paa Gaarden Miønes monne bo,
hvor deres Naboer sig samlet, at
del i Glæden tage maa,
Men ak, den Glæde blev forvandlet,
til mangt et Hjertens
Suk og Graad.

Det var udi November dage, den
fjortende man skrive maa,
at de til Kjerken monne drage,
og der i ægtestand indgaa,
hvor alt tilgik i rette Orden, og
ingen Mand beskjenket var,
men ingen er saa mægtig vorden,
at han kan selv bese sin
Grav.

De tvende Baade i et følge, om
Aftenen fra Landet drog,
at fare over fjordens Bølge, for
hjem at give seg til ro.
De seiled i al stilhed fremad, en
Kastvind ned fra Fjeldet kom
Og den jeg kalder Dødens Stemme,
den kastet Brudebaaden om.

En heftig Skræk mon dem paafalde,
da alle udi Vandet laa,
det to og tyve var i tallet, som
sammen var paa denne Baad.
Da redning i fra Land mon komme,
da var det kun tilbage tre,
de andre vare nu forsvundne, og
blev et Rov for Bølgerne.

Udav de Døde fem er fundne,
og er alt komne i sin Grav,
De andre fiorten er paa Bunden,
og maa for fisken vorde Rov,
Men Herren vil dem ikke glemme,
de Guds Basun høre maa,
de Legemer som Vandet Gjemme,
de skal paa Dommens Dag
opstaa.

Det Brudepar laag for at hvile,
og sov naa udi Herrens Fred,
De laag nu ved hinandens side,
til de sov hen i Evighed,
og Bruden i sit Brudesmykke,
hun maate bort fra Verden gaa.
men dem vi ønske nu tillykke,
dem vil til Lammets Bryllup gaa.

(utdrag fra en vise nedskrevet
etter brurabåtforliset)

Brurabåten forliste utenfor Kjerkneset. Kart: Snillfjord kommune